Lån som pensionist

Ja. Kreditaftaleloven stiller de samme krav til alle: Långiveren skal vurdere din kreditværdighed, før aftalen indgås. Det er din økonomi, der afgør svaret, ikke din alder eller din status som pensionist. Hvilke krav de enkelte udbydere stiller til alder og indkomst, står på deres egne sider.

Som pensionist er din indkomst typisk stabil. Folkepension og anden pension er faste beløb, og det er en fordel i vurderingen. Til gengæld kan der være færre muligheder for at hæve indkomsten, hvis ydelsen viser sig at være for stor. Det gør vurderingen af rådighedsbeløbet vigtig.

Långiveren ser på de samme fire ting som ved alle andre: indkomst, faste udgifter, gæld og betalingshistorik. Se guiden til kreditvurdering for en gennemgang og et regneeksempel.

Det, långiveren ser på, er det beløb, du får udbetalt efter skat. Det gælder folkepension, arbejdsmarkedspension, livrente, ratepension og andre faste udbetalinger. Er en del af din pension en engangsudbetaling, så spørg långiveren, hvordan den indgår i vurderingen.

Har du lejeindtægter, udbytter eller anden indkomst ved siden af, kan du oplyse den, men långiveren kan bede om dokumentation. En erklæring uden dokumentation er ikke nok, som kreditvurderingsvejledningen understreger. Hav din årsopgørelse og dine pensionsoversigter klar, når du ansøger.

Husk at tage højde for, at pensionen kan ændre sig. Beløb kan blive reguleret, og nogle ydelser falder bort, hvis din situation ændrer sig. Regn derfor ikke med et beløb, du ikke er sikker på, at du beholder, når du beregner, hvad du kan bære.

Mange pensionister har færre faste udgifter, fordi huset eller lejligheden er betalt, og børnene er flyttet. Andre har højere udgifter til medicin, tandlæge og sundhed. Det er dit eget budget, der tæller, og du bør regne det ærligt igennem.

• Bolig: husleje eller boligudgifter, varme, el, vand og fællesudgifter.
• Gæld: de lån og kreditter, du har, og deres ydelser.
• Forsikring: indbo, hus, bil og eventuelle sundhedsforsikringer.
• Sundhed: medicin, tandlæge, briller og høreapparat.
• Transport: bil, benzin og offentlig transport.

Træk dem fra din indkomst efter skat. Det, der er tilbage, er dit rådighedsbeløb. Hvor stor en del af det du vil bruge på en ydelse, bestemmer du selv. Hold gerne en god del uden for, så du har luft, hvis prisen på noget stiger.

Tre års løbetid giver en ydelse på 2.544 kr. og en samlet rentebetaling på 11.583 kr. Ti år giver en ydelse på 1.013 kr., men renter for 41.609 kr. Forskellen er stor, og den bør du tage med i overvejelsen om, hvor længe du vil skylde pengene.

Som pensionist har mange et ønske om at være gældfri. Det taler for en kortere løbetid, hvis ydelsen kan betales. Det taler også for at vælge et lån, du kan indfri før tid uden problemer. Se indfri lån før tid for, hvad långiveren må kræve.

Lad os sige, at du får 17.000 kr. udbetalt om måneden i alt, og at dine faste udgifter er 11.500 kr. Så er dit rådighedsbeløb 5.500 kr. Det er de penge, du har til mad, fritid, gaver, rejser og det uforudsete.

Et lån på 80.000 kr. over fem år til 9 pct. koster 1.661 kr. om måneden. Så er der 3.839 kr. tilbage. Over syv år er ydelsen 1.287 kr., og der er 4.213 kr. tilbage. Det er den slags regnestykker, du selv skal lave, før du søger, og som långiveren laver, når du har søgt.

Tallene er et tænkt eksempel. Dit eget budget ser anderledes ud. Pointen er, at forskellen mellem to løbetider kan være flere hundrede kroner om måneden, og at du selv bestemmer, hvor meget af rådighedsbeløbet du vil bruge på en ydelse.

Hvor længe du kan låne som pensionist, afhænger af udbyderen. Udbyderne har hver deres praksis, og den kan du ikke altid se på forhånd. Det bedste er at vælge en løbetid, der giver en ydelse, du kan bære med den pension, du har i dag, og som du kan forvente at have de næste mange år.

En kortere løbetid giver en højere ydelse, men færre renter. En længere løbetid giver en lavere ydelse, men flere renter. Vælg ikke blot den lavest mulige ydelse, men den, der passer med dit budget og din plan. Se guiden til sammenligning af lån, når du skal vælge mellem tilbud.

Spørg dig selv, hvad lånet skal bruges til. Skal det dække en renovering, der holder i mange år, er en længere løbetid mere rimelig. Skal det dække en rejse eller en bil, er en kortere løbetid bedre. Se også lån til renovering.

Er du i tvivl om, hvad et tilbud betyder, kan du bede en pårørende læse med. Du er ikke forpligtet til at sige ja, og du har 14 kalenderdages fortrydelsesret på et forbrugslån. Se fortrydelsesret på lån.

Overvej at tale med din bank, før du underskriver. Banken kender din økonomi og kan fortælle, om et lån hos dem er billigere. Du kan stadig hente tilbud andre steder bagefter. Vær opmærksom på, at ingen skal presse dig til at tage et lån, og at du altid kan sige nej.

Vær forsigtig med uopfordrede tilbud over telefonen eller på døren. Et lån skal du selv have bedt om, og du skal have tid til at læse vilkårene. Ved du ikke, hvem der ringer, så læg på. Brug i stedet de udbydere, du selv har fundet, og som du kan se oplysninger om.

Ja. Med en medansøger tæller begge indkomster med, og begge hæfter for hele lånet. Det kan være en fordel, hvis jeres samlede rådighedsbeløb er større, men det betyder også, at den ene kan blive krævet for hele gælden, hvis den anden ikke kan betale. Se guiden til medansøger på lån.

Tænk også på, hvad der sker med jeres økonomi, hvis den ene af jer får en lavere indkomst. Ydelsen skal stadig betales. Det er en samtale, det er bedre at tage før end efter, og nogle vælger derfor et mindre lån eller en kortere løbetid.