Sådan regner du ydelsen ud

De fleste forbrugslån er annuitetslån. Det betyder, at du betaler det samme beløb hver måned i hele løbetiden. Beløbet kaldes ydelsen, og det består af to dele: renter og afdrag. Renten er prisen for at låne pengene, og afdraget er den del, der sætter din gæld ned.

Ydelsen kan regnes ud sådan, hvor L er lånebeløbet, r er renten pr. måned, og n er antal måneder:

Ydelse = L × r ÷ (1 − (1 + r)⁻ⁿ)

Renten pr. måned er den årlige rente delt med 12. Har lånet en rente på 8 pct. om året, er r altså 0,08 ÷ 12 = 0,00667. En løbetid på fem år er 60 måneder, så n er 60. Formlen gælder, når renten er fast, og ydelsen er den samme hver måned. Har lånet variabel rente, ændrer ydelsen sig, når renten ændres. Se fast eller variabel rente.

Du behøver ikke at regne i hånden. I et regneark kan du bruge funktionen YDELSE (på engelsk PMT). Du giver den renten pr. måned, antal måneder og lånebeløbet, og den giver ydelsen. Husk at skrive lånebeløbet med minus, hvis du vil have ydelsen som et positivt tal.

Tag et lån på 100.000 kr. til 8 pct. i rente over fem år. Renten pr. måned er 0,00667, og n er 60. Sættes tallene ind i formlen, bliver ydelsen 2.028 kr. om måneden. Over 60 måneder betaler du altså 121.658 kr., hvoraf 21.658 kr. er renter.

Tallet skal du ikke tage som et tilbud. Det er et regneeksempel, der viser, hvordan formlen virker. Din egen ydelse afhænger af den rente, du får, og af eventuelle gebyrer. Udbydernes egne eksempler står ved hver udbyder, og det er dem, du skal sammenligne med.

Tabellen viser det vigtigste ved løbetiden. Går du fra fem til ti år, falder ydelsen fra 2.028 kr. til 1.213 kr., men renterne stiger fra 21.658 kr. til 45.593 kr. En lavere ydelse betyder altså, at du betaler mere i alt. Hvor meget et lån koster i alt, kan du også se i guiden til et lån på 100.000 kr..

Ydelsen er den samme hver måned, men fordelingen ændrer sig. I starten skylder du mest, så renten fylder mest. Hver måned beregnes renten af den gæld, der er tilbage. Resten af ydelsen er afdrag, og afdraget sætter gælden ned. Når gælden er mindre, bliver renten næste måned mindre, og så fylder afdraget mere.

Det forklarer, hvorfor det kun går langsomt med at nedbringe gælden i begyndelsen. Det forklarer også, hvorfor et ekstra afdrag tidligt i forløbet sparer mere end et ekstra afdrag til sidst: Det fjerner gæld, som ellers ville have kostet rente i mange måneder. Læs mere i guiden til at indfri et lån før tid.

Forskellen mellem laveste og højeste rente i tabellen er 26.382 kr. i renter over fem år. Det viser, hvorfor det kan betale sig at hente flere tilbud. Rentesatsen er ikke det eneste, der tæller. Gebyrer lægges oveni, og det er ÅOP, der samler det hele i ét tal. Se guiden til ÅOP.

Et gebyr på 1.995 kr., som lægges oven i lånet, ændrer også regnestykket. Med et gebyr på 1.995 kr. og en rente på 8 pct. bliver ÅOP på lånet cirka 9,2 pct. og ikke 8,0 pct. Eksemplet viser, hvorfor du ikke kan sammenligne på rente alene.

Selv med den rigtige formel kan regnestykket gå galt, hvis tallene ikke passer. Her er de fejl, der oftest opstår, når man selv regner på et tilbud, og som du kan undgå.

• Du bruger den årlige rente i stedet for renten pr. måned. Husk at dele med 12.
• Du glemmer, at løbetiden skal regnes i måneder, ikke i år.
• Du medregner ikke gebyrer, så ydelsen ser lavere ud, end den er.
• Du sammenligner ydelser med forskellig løbetid, så en lav ydelse virker billigere, end den er.

Den sidste fejl er den mest almindelige. En ydelse på 1.500 kr. over ti år er ikke billigere end en ydelse på 2.000 kr. over fem år, bare fordi tallet er mindre. Sammenlign altid samlede omkostninger over hele løbetiden, og læg ÅOP ved siden af. Skal du sammenligne flere tilbud, kan du læse mere i guiden til at sammenligne lån.

Når du har fået et tilbud, kan du tjekke det. Det kræver, at du kender tre tal fra tilbuddet: lånebeløbet, den nominelle rente og løbetiden i måneder. Kontroller, at ydelsen i tilbuddet passer med din egen beregning. Er ydelsen højere end formlen siger, skyldes forskellen typisk gebyrer, der er lagt oveni lånet. Så er det værd at spørge, hvad de består af.

Det er også en god måde at se, hvad du kan bære. Prøv forskellige løbetider i regnearket, og se, hvor ydelsen lander. Bruger du en stor del af dit rådighedsbeløb på ydelsen, er det et tegn på at låne mindre eller vælge en længere løbetid. Se hvor meget du kan låne.