Betal gæld hurtigere

Renten på et lån regnes af den gæld, der er tilbage. Betaler du mere end ydelsen, går det ekstra beløb ubeskåret til at sætte gælden ned. Næste måned er restgælden lavere, så rentedelen er mindre, og mere af ydelsen går til afdrag. Effekten bygger videre på sig selv. Hvordan fordelingen mellem rente og afdrag ser ud, kan du se i guiden til at regne ydelsen ud.

Regneeksempler finder du i guiderne om ekstra afdrag på lån og afdrag og renter over tid.

Det betyder også, at det er bedst at begynde tidligt. Et ekstra afdrag i det første år fjerner gæld, som ellers ville have kostet rente i mange år. Et ekstra afdrag i den sidste måned sparer næsten ingenting.

Tag et lån på 100.000 kr. til 10 pct. over fem år. Ydelsen er 2.125 kr. om måneden, og renterne i alt er 27.482 kr. Tabellen viser, hvad der sker, hvis du lægger et fast beløb oveni hver måned.

Med 500 kr. ekstra om måneden er lånet betalt på 47 måneder i stedet for 60, og du sparer 6.669 kr. i renter. Det svarer til, at lånet bliver betalt cirka 13 måneder tidligere. Du skal ikke bruge et stort beløb for at mærke det.

Det afgørende er, at beløbet er et, du kan holde i hele perioden. Et fast beløb, du kan overholde, er bedre end et stort beløb, du opgiver efter få måneder. Overfør beløbet automatisk, samme dag som lønnen kommer, så det ikke forsvinder til andet.

Har du mere end ét lån eller kredit, skal du beslutte, hvilket du lægger ekstra afdrag på. Der er to udbredte måder. Den ene er at tage det dyreste lån først, altså det med den højeste rente. Den anden er at tage det mindste lån først, så du hurtigere får en gæld af vejen og færre ydelser at holde styr på.

Eksemplet her er to lån: 30.000 kr. til 20 pct. og 20.000 kr. til 8 pct., begge over tre år. Du lægger 300 kr. ekstra om måneden. Tabellen viser, hvad det betyder, hvilket lån du vælger.

Det dyreste lån først koster 9.795 kr. i renter mod 11.415 kr., hvis du tager det billigste først. Forskellen i eksemplet er 1.620 kr. Den er størst, når renterne på lånene ligger langt fra hinanden. Er de ens, har rækkefølgen næsten ingen betydning, og så kan det være motiverende at tage den mindste gæld først.

Et fast ekstra beløb kræver, at du har overskud i budgettet. Det findes sjældent af sig selv. Start med at gennemgå dine faste udgifter og abonnementer. Mange har betalinger, de ikke længere bruger, og en gennemgang kan frigøre et beløb, der svarer til et fast ekstra afdrag.

• Gennemgå kontoudtog for de seneste tre måneder, og markér udgifter, du kan undvære.
• Opsig abonnementer og medlemskaber, du ikke bruger.
• Sammenlign priser på forsikring, el og mobil. Det kan frigøre penge hver måned.
• Brug uventede indtægter, for eksempel skattetilbagebetaling, til et engangsbeløb på lånet.
• Når et lån er betalt, så brug dets ydelse som ekstra afdrag på det næste.

Det sidste punkt er værd at hæfte sig ved. Når du har betalt et lån, forsvinder ydelsen fra budgettet. Lad den ikke forsvinde i andet forbrug, men flyt den til næste lån. Så vokser afdraget uden, at du mærker det i hverdagen. Det er også sådan, regnestykket med to lån ovenfor fungerer.

Vær realistisk. Har du et stramt budget, er det bedre at begynde småt end at lade være. Selv et lille beløb sparer renter, og du kan altid sætte det op senere. Og får du brug for pengene, så er det en fordel, hvis lånet kan tåle en pause i de ekstra afdrag.

Det er ikke altid den bedste løsning at betale ekstra på gælden. Der er situationer, hvor andre prioriteter kommer først.

• Du har ingen buffer. Så risikerer du at skulle låne igen, hvis der opstår en uventet udgift.
• Lånet har en meget lav rente, og du har dyrere gæld et andet sted. Så giver det mere at betale den dyre gæld.
• Låneaftalen indeholder gebyrer ved ekstra afdrag, der æder gevinsten.
• Du betaler ikke dine faste udgifter til tiden. Så skal du først få styr på budgettet.

Er du i tvivl, så regn på det. Sammenlign det, du sparer i renter, med det, du eventuelt skal betale i gebyr, og med det, pengene ellers ville kunne bruges til. Har du brug for hjælp til overblikket, kan du kontakte en gældsrådgiver eller din bank.

Har du flere dyre lån, kan det være en mulighed at samle dem i ét lån med lavere rente og en ydelse, du kan overskue. Det er ikke altid billigere, fordi en længere løbetid giver flere renter i alt, og der kan være gebyrer. Sammenlign på ÅOP og på de samlede omkostninger, og se guiden til samlelån.

Husk også at kigge på kreditkort og kassekredit. De har ofte en højere rente end et almindeligt lån. Ligger der et udestående på et kort, kan det være det første sted, du skal lægge ekstra afdrag. Se forskellen på kreditkort og forbrugslån.

Alle lån er ikke ens, når det gælder ekstra afdrag. Spørg långiveren eller læs låneaftalen, før du begynder.

• Må du indfri eller betale ekstra afdrag, og må det ske når som helst?
• Koster det et gebyr, og hvor stort er det?
• Bliver ydelsen lavere, eller bliver løbetiden kortere, når du betaler ekstra?
• Hvordan registreres det ekstra beløb, så det ikke ender som en forudbetaling af næste måneds ydelse?

Du kan læse om reglerne i guiden til at indfri et lån før tid. Har du en buffer, så brug ikke alt på afdrag. En lille reserve til uforudsete udgifter gør, at du ikke skal optage et nyt lån, når bilen går i stykker eller vaskemaskinen holder op.

Sidst: Betaler du af på gælden, så hold øje med, at ydelserne stadig bliver betalt til tiden. En forsinket ydelse kan koste gebyrer og i værste fald en registrering. Se guiden til kreditvurdering og RKI.